Optælling og Kvalitetsmåling

 

Synscentralens kerneydelser har siden 1982 været undervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne samt Folkeskoleloven. Hertil kom Lov om social service pr. 1. juli 1998.

Undervisning er systematisk tilrettelagte situationer, der sigter mod at bibringe brugerne færdigheder. Undervisningsbegrebet omfatter undervisning, rådgivning og vejledning. Set gennem tiderne er undervisning i punktskrift, ADL og mobility for blinde ligesom undervisning i de kompenserende synsområder for svagsynede nogle typiske kerneydelser i Lov om specialundervisning for voksne.

Synscentralen har udviklet en omfattende journal, som de seneste 6 år endvidere har været elektronisk. Dette værktøj tjener som huskeseddel ved mødet med brugeren. Endvidere tilstræber vi at gøre det målelige målbart ud fra kravet om, at undervisningen skal medføre en ændring fra før til efter vores indsats.

Nærværende notat giver eksempler på sådanne kvalitetssmålinger i andet afsnit.

Der er tale om udvalgte områder, som især er repræsenteret ved gruppen af ældre borgere.

Første afsnit er simple optællinger.

At måle kvalitet af vores indsats er en nyttig proces i den løbende evaluering og tilpasning af vores arbejde.

 

 

AFSNIT 1: OPTÆLLINGER

Henvendelser vedr. underisning, vejledning og rådgivning i 1998 (optalt 16. dec.) fordelt på måneder.

Henvendelser fordelt på måneder

Samlet antal henvendelser om undervisning, vejledning og rådgivning: 582

Henvendelser vedr. børn og unge under 18 år om samme: 81

Sagsbehandlinger i medfør af Serviceloven, hvor der ikke oprettes undervisningssager: 161

Samlet antal henvendelser til Synscentralen i 1998: 824

 

 

Fordeling af henvendelser 1998 på kendte og nye voksne personer

Antal

%

Kendte

301

51,72

Nye

281

48,28

582

100,00

 

Fordeling af henvendelser på visus-grupper (voksne)

Visus

Antal

% af i alt

%

-lys - 1/60

63

10,82

14,22

>1/60 - 3/60

75

12,89

16,93

> 3/60 -6/60

91

15,64

20,54

> 6/60 - 6/18

175

30,07

39,50

> 6/18

19

3,26

4,29

Anden

20

3,44

4,51

Ingen *

139

23,88

-

I alt

582

100,00

I alt ekskl. Ingen

443

100,00

Synsstyrke = visus angives ved en brøk.

Eksempel: 1/60 betyder, at hvad den normalt seende lige netop kan skelne i 60 m.’s afstand, kan den synshæmmede ikke skelne på en afstand større end 1 m. med bedst opnåelige brillekorrektion

Visus-grupperne inddeles i tre hovedkategorier:

1. Praktisk blindhed (ingen lyssans ® < 1/60)

2. Socialt blindhed (1/60 ® 6/60)

3. Svagsynede (>6/60 ® 6/18)

* "Ingen" skyldes den tekniske omstændighed, at visus endnu ikke er elektronisk registreret. Det er samtidig gennemsnitligt udtryk for det til enhver tid antal af aktive sager.

Antal henvendelser pr. år 1983-98 (Servicelov ikke medregnet)

Henvendelser pr. år 1983-1998

Faldet i antallet af henvendelser fra 1989 og frem skyldes en opstramning af visitationen til Synscentralen: Såfremt der ikke er tale om et objektivt synstab, henvises personer til andre instanser.

I opgørelsen indgår ikke børn og unge under 18 år.

 

Hvorfra kom henvendelserne til Synscentralen i 1998?

Henvendelse foretaget af

Antal

%

Øjenlæge

144

24,74

Socialforvaltningen

114

19,59

Selv

134

23,02

Blindekonsulent

50

8,59

Familie

42

7,22

Dansk Blindesamfund

21

3,61

Blindeinstituttet

8

1,37

Reference

4

0,69

Refsnæsskolen

1

0,17

Endnu ikke udfyldt

21

3,61

Andet

43

7,39

I alt

582

100,00

I opgørelsen indgår ikke børn og unge under 18 år.

 

Aldersfordeling blandt de henviste personer til Synscentralen 1998

Antal

%

0 - 6 år

33

4,98

7 - 17 år

48

7,24

18 - 29 år

15

2,26

30 - 59 år

73

11,01

60 - 79 år

190

28,66

80 - 89 år

247

37,25

90 år og op

57

8,60

I alt

663

100,00

Børne- og unge gruppen er her medregnet med det samlede antal kendte og nytilkomne, idet der altid er kontakt til hver enkelt i denne gruppe i løbet af året. 161 personer, der alene refererer til Serviceloven, er ikke medregnet.

 

Fordeling af antal registrerede brugere af Synscentralen i kommuner (optælling 16.12. umiddelbart efter cpr.kontrol)

Kommune

Befolkningsantal

Antal reg. Synshæmmede

Synshæmmede:

%-del af befolkning

Fakse

11884

80

0,67

Fladså

7275

40

0,55

Holeby

4260

35

0,82

Holmegård

6752

22

0,33

Højreby

4257

43

1,01

Langebæk

6083

53

0,87

Maribo

11316

123

1,09

Møn

11441

83

0,73

Nakskov

15709

111

0,71

Nykøbing F.

25217

239

0,95

Nysted

5507

43

0,78

Næstved

45966

299

0,65

Nørre Alslev

9463

78

0,82

Præstø

7274

60

0,82

Ravnsborg

6013

62

1,03

Rudbjerg

3545

20

0,56

Rødby

6899

60

0,87

Rønnede

6639

25

0,38

Sakskøbing

9362

78

0,83

Stevns

11021

62

0,56

Stubbekøbing

6824

36

0,53

Suså

7981

44

0,55

Sydfalster

6916

39

0,56

Vordingborg

20172

196

0,97

Storstrøms Amt

257776

1931

0,75

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

161 personer, der alene refererer til Serviceloven, er ikke medregnet.

Undersøgelser peger på, at 1% af befolkningen er blinde eller svagsynede. Det svarer til en potentiel brugergruppe i Storstrøms Amt på 2600 personer.

 

Særligt om småbørnsområdet

Vejledningssager i Storstrøms Amt i perioden 1993 - 1998 optalt pr. 16. december 1998

Vejledning omfatter børn og unge, som er tilmeldt Synsregisteret - men ikke høringssager.

Antal kendte børn og unge pr. år

Kommentarer:

Af ovenstående kurve fremgår det, at antallet af børn/unge alene med synshandicap er meget stabilt. Anderledes er det for børn og unge med flere handicap. Her er antallet stigende gennem hele perioden, dog størst i 1997 og 1998. En forklaring kan være en tidligere opsporing i form af tilbud om screening i specialbørnehaver og c - klasser. Dertil kommer det stigende fødselstal. Differencen mellem mono- og flerhandicappede i perioden 1994 - 1996 kan måske forklares ved fraflytning samt dødsfald. Det samlede antal tilmeldte børn/unge var i 1993 på 69, hvoraf 40 af børnene havde flere handicap. I 1998 er det samlede antal børn/unge på 81, og heraf har 52 børn/unge flere handicap. Alle er anmeldt Statens Øjenklinik (Synsregisteret)

 

 

AFSNIT 2: KVALITETSMÅLINGER

 

Et synstab er ofte så gennemgribende et funktionstab, at det påvirker vitale dele af det pågældende menneskes tilværelse. For den store gruppe af mennesker bliver læsning, TV, færdsel, kommunikation, fritidsaktiviteter, almindelige dagligdags funktioner såsom madlavning, rengøring, personlig hygiejne vanskeliggjort.

Ved at undervise, rådgive og vejlede

    - i nye metoder og strategier til at klare dagligdags funktioner på en ny måde

    - i brugen af kompenserende hjælpemidler

    - om påvirkning af det omgivende miljø (teknisk og menneskeligt)

medvirker Synscentralen til, at reducere følgerne af funktionsnedsættelsen. Målinger af denne indsats er i det følgende gengivet i konklusioner på en række områder:

    - Kan vi hjælpe vore brugere til atter at læse og hvordan gør vi det?

    - Kan vi hjælpe dem til at blive mere selvstændigt mobile?

    - Til at klare flere dagligdags funktioner igen?

 

Henvendelserne til Synscentralen begrundes primært med:

    - Ønsket om atter at kunne læse 352 = 50 %

    - Ønsket om atter at kunne se TV 153 = 22 %

    - Andet 201 = 28 %

 

 

LÆSNING.

Noget af det første, de fleste registrerer ved en synsnedsættelse, er det stigende besvær med at læse. Teksten bliver ulæselig. Derfor indeholder hovedparten af henvendelserne også ønsket om atter at kunne komme til at læse.

Det første, der forsøges, er en forbedring med de optiske muligheder: Bedre læsebrille, brug af håndholdt optik eller af læseapparat (CCTV). I mange tilfælde spiller tilstrækkeligt lys en afgørende rolle. Derfor afprøves lys i forbindelse med læsning altid.

Brug af båndoptager er også en del af læseberedskabet, idet lang tids læsning med stærk optik eller andre hjælpemidler kan være så anstrengende, at "læsning" med båndbøger kan være et supplement eller i nogle tilfælde, et alternativ.

De nævnte dele indeholder afprøvning af hjælpemidler, undervisning i brugen heraf og evt. i kompenserende læseteknikker. Samtidig eller efterfølgende følges der op med rådgivning og vejledning til pårørende, nærmiljøet eller andre i tilknytning til brugeren.

Særlige forhold gør sig gældende for de mennesker, hvis syn er så nedsat, at læsning af almindelig tekst ikke kan lade sig gøre. En del af disse mennesker læser derfor punktskrift, lige som båndlæsning spiller en stor rolle.

Med udgangspunkt i de oplysninger, som det elektroniske journalmateriale indeholder på disse områder, beskrives indsatsen på hver enkelt felt i det følgende.

 

Optisk hjælp til læsning

I perioden 1/8 - 16/12 1998 har Synscentralen haft 168 borgere til afprøvning for generhvervelse af læsemuligheder.

Af 168 borgere, der ikke kunne læse avisen ved henvendelse til Synscentralen, var 147 atter i stand til at læse avistekst efter afprøvning med optik. 16 opnåede en mærkbar forbedring, men kom ikke til at læse avistekst. 3 ønskede ikke at få forbedringen. 2 opnåede ingen forbedring

Den afprøvede optik fordeler sig i perioden således:

Briller: 50

CCTV: 23

Håndholdt: 74

Fordelingen af læsehjælpemidler (tallene ovenfor som grafik)

Efter ansættelse af optiker på Synscentralen, har der været en stigning i anvendelsen af brillebåren optik til læsning.

Det har ikke været mulig at lave opfølgning på om den ordinerede optik efter en periode stadig anvendes, men alle personer til afprøvning får udtrykkeligt at vide, at de skal kontakte Synscentralen, hvis ikke løsningen virker. Endnu har ingen kontaktet Synscentralen desangående.

 

Læsning med CCTV

CCTV er et elektron-optisk hjælpemiddel, som anvendes af personer, der ikke på anden måde kan opnå et læsesyn med specialoptik. CCTV kan forstørre tekst op til 60 gange.

I alt er 45 borgere i 1998 hjulpet til at kunne læse avisen igen ved hjælp af CCTV (59 i 1997).

 

Fordeling af CCTV-bevillinger på visusgrupper

Det store skred fra 59 i 1997 til 45 i 1998 skyldes antageligt, at Synscentralen ved ansættelse af svagsynsoptiker har kunnet hjælpe en større marginalgruppe med svagsynsoptik.

 

Lysforbedring til læsning

En tidligere undersøgelse på Synscentralen viser, at speciallys er nødvendig for 63% af de, der fik afprøvet optik til læsning.

 

Lysfarve og belysningsstyrke

Gennem en periode har Synscentralen undersøgt brugernes præference for lysfarve (Kelvin), for at se om der var en sammenhæng mellem øjensygdom og præference for lysfarve. Af 174 adspurgte og afprøvede med både "rødt" og "blåt" lys, havde langt størstedelen præference for det røde lys (149 ud 174).

I samme undersøgelse viser det sig, at langt de fleste ønsker lysstyrker (lux), der ligger højt. Fordeling af lyspræferencer mht. lux og Kelvin (grafik udfra tallene i teksten)

 

1% ønskede lysstyrke under 500 lux, 7,5% ønskede belysningsstyrke mellem 500 og 1000 lux og resten, dvs. 91,5% ønskede lysstyrker på mere end 1000 lux.

Til sammenligning kan det oplyses, at der ifølge dansk standards norm for arbejdspladser kræves 500 lux på arbejdspladser for visuelt krævende arbejde.

Det implikerer, ikke uventet, at mennesker med synstab generelt har behov for betydeligt mere lys end normalt seende.

 

 

Læsning med båndoptager

Af 607 henvendelser, har 82 fået afprøvet båndoptager (13,5%). Af de 82 afprøvninger ønsker/søger 48 båndoptageren som hjælpemiddel.

Antallet af mennesker, der benytter sig af båndlæsning er højere end det angivne, men når det ikke er registreret skyldes det, at brugerorganisationen, Dansk Blindesamfund, afprøver og sørger for udlån af båndoptagere i større omfang. Dette udlån registreres ikke af Synscentralen.

 

Læsning ved hjælp af punktskrift

Et problem for punktlæsere er den manglende umiddelbare adgang til almindelig trykt tekst, men ved hjælp af informationsteknologiske hjælpemidler har man som punktlæser i dag langt større muligheder for at få adgang til skriftlig information end tidligere.

Der er ofte tale om omfattende og specielt udstyr, der kræver megen undervisning for at kunne anvendes hensigtsmæssigt.

Synscentralen har kontakt til 20 punktlæsere i amtet og har hjulpet 17 af disse. Heraf har 11 været i gang i 1998.

 

 

AFSTANDSSYN

I en opgørelse over henvendelser gennem halvandet år til Synscentralen blev ønsket om forbedret afstandssyn (genkende folk på gaden, TV m.v.) angivet som primært ønske for 22% af henvendelserne.

I perioden 1./7. -22./12.1998 har Synscentralens optiker haft 156 personer til undersøgelse (knapt halvdelen af alle henvendelser).

Personernes synsevne blev målt før og efter udmålingen af eventuel ny afstandsbrille.

Synsevnen kan deles op i to grupper: social blindhed og svagsynethed (se tidligere definition).

 

Efter undersøgelse og udmåling af briller opnåede 37,6% af hele gruppen en målbar synsforbedring.

Undersøgelsen viser, at 27,6% af gruppen, der før var defineret som socialt blinde, kunne få forbedret synsevnen i et sådant omfang, at de efter udmåling til nye briller kom op i svagsynsgruppen. Af svagsynsgruppen kunne 13,6% opnå normal synsevne og var derved ikke længere defineret som svagsynede.

 

Af hele gruppen, der havde målbar synsforbedring, ønskede 56,8% ordination af nye afstandsbriller.

 

Konklusion: betydeligt flere, end de der mener at kunne få forbedret afstandssyn, kan faktisk opnå dette.

 

Forbedring af afstandssyn

 

FÆRDSEL (MOBILITY)

Forbedring af selvstændig mobilitet.

I perioden 1. november 1995 til 23. november 1998 har Synscentralen haft 118 henvendelser, fordelt på 114 personer, hvor borgere på grund af synsnedsættelse har ønsket hjælp til at færdes selvstændigt.

Efter undervisning er der registreret ny, selvstændig mobilitet på følgende områder og hos følgende antal personer:

Indsats indenfor mobility

 

ALMINDELIGE DAGLIGDAGS FUNKTIONER (ADL)

Dagligdagens funktioner.

I forbindelse med en alvorlig synsnedsættelse opstår der ofte vanskeligheder med de daglige gøremål i hjemmet. I perioden 1. november 1995 til 23. november 1998 har Synscentralen haft 771 henvendelser, hvor der har været vanskeligheder med at klare dagligdagens funktioner. Henvendelserne fordeler sig på 600 personer. De øvrige henvendelser er 2. og 3. gangs henvendelser.

Forbedring er her defineret som en ændring fra ikke eller kun med store vanskeligheder at magte en situation til selvstændigt at magte situationen/opgaven på følgende områder:

Indsats indenfor ADL

 

Telefon og måltidsteknik er områder, hvor den forbedrende indsats er omfattende. Særligt på hobbyområdet har den forbedrende indsats været lav. Indsatsen på disse tre områder sammenlignet med alder og målt i procent viser:

Indsats indenfor ADL-områderne: Måltider, telefon og hobbies

Indsatsen på telefonområdet er fordelt tilnærmelsesvis jævnt på alle aldersgrupper. Områderne måltidsteknik og hobbies falder indsatsmæssigt med alder.

Ses den forbedrende indsats som udtryk for et behov for forbedring, har alle uanset alder et ensartet behov for at komme i kontakt med omverdenen (familie, læge ringe 112)

Derimod opgiver de ældste borgere hurtigere at fastholde en hobby.

 

Telefonering:

Indenfor dagligdagens funktioner har arten af vejledning, rådgivning og undervisning været omtrent så forskellig, som der har været antal af registrerede indsatser. Alene på telefonområdet kan nævnes:

undervisning i brug af telefon uden anvendelse af syn (synskompenserende)

vejledning i brug af lys ved telefon

afprøvning af forstørrende tastaturoverlæg eller svagsynstelefon

indkodning af borgerens telefon

taktil afmærkning

vejledning i opbevaring af telefonnumre for blinde og svagsynede

Den forbedrende indsats på telefonområdet fordelt på visusgrupper viser følgende i procent:

Indsats indenfor området telefon i forhold til visus

Indsatsen er markant fra 6/60 til 3/60. Indsatsen hos borgere med svage synsnedsættelser og borgere som kun har lyssans er på ca.30 % i hver visusgruppe.