Børn og unge med nedsat synsfunktion

 

 

En spørgeskemaundersøgelse om:

Synsstatus

Skole & fritid

Synskonsulentens vejledning

Hjælpemidler

  

 

Synscentralen, Storstrøms Amt

December 2000

 

Resume

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få belyst en række forhold:

Gruppens synsstatus med hensyn til opsporing og subjektiv bedømmelse af selvforståelse i relation til denne sysnstatus, samt synsudvikling.

Gruppens oplevelse af fritidssituationen og dermed indblik i forholdene for fritidsbeskæftigelse og sociale relationer i fritiden.

Synsnedsættelsens betydning for nogle udvalgte skolemæssige forhold, herunder de sociale relationer i i skolesammenhæng og tilhørende frikvarterer.

Synskonsulenternes arbejde, samt ønsker fra de interviewede om ændringer i tilbudet fra Synscentralen.

Anvendelse af hjælpemidler. Omfang, mangler og genbrug.

 

Konklusioner:

Spørgeskemaundersøgelsen mundede ud i en række konklusioner, som Synscentralen efterfølgende har fulgt op på i det daglige, praktiske arbejde.

Undersøgelsen har blandt andet også vist at:

der ikke er klar sammenhæng mellem oplevet grad af vanskeligheder og graden af synsnedsættelse. Synskonsulentens hjælp er således lige vigtig for moderat svagsynede som for stærkt svagsynede og blinde

opsporing, forklaring og håndtering af information om synsnedsættelse fra de offentlige systemer trods mangler er forbedret gennem årene

den gruppe børn, der har flere funktionsnedsættelser skiller sig ud fra både gruppen af normaltseende, samt gruppen af børn, der alene har synsnedsættelse, idet de:

har færre fritidsinteresser/muligheder

får færre besøg af legekammerater

har færre besøg af legekammerater

der ikke ses nogen større forskel i den henseende mellem gruppen af normaltseende børn og gruppen af børn, der alene har en synsnedsættelse, når det gælder besøgsfrekvens

gruppen af normaltseende er flittigere klub-brugere, end gruppen af børn, der alene har en synsnedsættelse

børnene oplever, at der i overvejende grad tages hensyn til deres nedsatte synsfunktion

fritagelser for enkelte fag er begrundede og i de færreste tilfælde har relation til den nedsatte synsfunktion

 

Indledning

 

I efteråret 1999 gennemførte Synscentralen en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og unge med synsnedsættelser.

Vi rettede spørgsmål til såvel børnene og de unge selv, samt deres forældre, lærerne på deres respektive skoler og institutioner.

 

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få belyst en række forhold:

Gruppens synsstatus med hensyn til opsporing og subjektiv bedømmelse af selvforståelse i relation til denne sysnstatus, samt synsudvikling.

Gruppens oplevelse af fritidssituationen og dermed indblik i forholdene for fritidsbeskæftigelse og sociale relationer i fritiden.

Synsnedsættelsens betydning for nogle udvalgte skolemæssige forhold, herunder de sociale relationer i i skolesammenhæng og tilhørende frikvarterer.

Synskonsulenternes arbejde, samt ønsker fra de interviewede om ændringer i tilbudet fra Synscentralen.

Anvendelse af hjælpemidler. Omfang, mangler og genbrug.

Ved at sammenligne forskellige dele af besvarelserne, var det tanken at belyse eventuelle sammenhænge mellem forskellige vilkår, så som synsstyrke, alder, grad af synsnedsættelse m.m.

Med besvarelserne får synskonsulenterne desuden direkte og konkret tilbagemelding om, hvor der er vigtige og aktuelle indsatsområder i deres daglige arbejde.

Undersøgelsens præmisser

Spørgeskemaet blev delt op i spørgsmål, som alene forældrene skulle svare på, spørgsmål som alene lærere/daginstitutionspersonale skulle svare på og endelig spørgsmål, som det enkelte barn eller unge menneske, skulle svare på.

Gruppen af børn og unge repræsenterer en stor udviklingsspændvidde: På den ene side lige fra barnet, der er et halvt år gammel, til den unge voksne, og på den anden side fra barnet, der alene har en moderat synsnedsættelse, til det barn, som har en svær synsnedsættelse samt andre handicap på én gang.

Derfor er nogle af de spørgsmål, der er rettet mod barnet/den unge selv, besvaret ud fra den nærmest voksnes indtryk i så tæt dialog med barnet, som det er muligt.

 

Det har betydet, at vi i nogle tilfælde har delt besvarelserne op i flere grupper:

0-7 årige (antal: 17, alle med flere funktionsnedsættelser).

8-17 årige (antal: 22, der har et eller flere funktionsnedsættelser ud over synsnedsættelsen).

8-17 årige (antal: 24, der alene har synsnedsættelse som eneste funktionsnedsættelse).

Den første gruppe er børn, der almindeligvis benytter specialbørnehaverne eller daginstituionstilbud med støtte.

Den anden gruppe, er børn med multiple funktionsnedsættelser. De undervises sædvanligvis i centerklasser eller i specialpædagogiske undervisningstilbud.

Den tredie gruppe er i overvejende grad i folkeskolens almindelige klasser.

I undersøgelsen indgik også en gruppe børn med normalt syn. 24 elever fra en 5. Klasse, der var tænkt som kontrolgruppe for spørgsmålene om fritid og skolegang.

Ved visse af spørgsmålene i skemaet om fritids- og frikvartersforhold er anvendt de samme formuleringer, som de, der blev anvendt i Ellehammer og Holsteins undersøgelse fra 1979 ( Blinde i folksekolen, DLH, 1979). Tanken var hermed at give mulighed for at kunne drage sammenligninger med resultaterne fra denne undersøgelse på dette specifikke område.

En del af spørgsmålene i skemaet om synsstatus er formuleret på samme måde, som i interviewundersøgelsen blandt de 19 - 29 årige (Interviewundersøgelse med 19-29 årige blinde og svagsynede i Storstrøms Amt, Synscentralen, 1999). Dermed kan der drages sammenligninger mellem forholdene over en ganske lang årrække i spørgsmålene om opsporing m.m.

I gruppen af 19-29 årige indgik følgende antal deltagere: 37 (1989), 36 (1993) og 29 (1990). Alle deltagere er karakteriserede ved alene at have synsnedsættelse.

 

Spørgeskemaet blev udsendt bilagt returkuverter med anmodning om deltagelse og returnering inden en fastsat dato. Imidlertid resulterede den første svarrunde i en fornyet, skriftlig henvendelse, fordi vi fandt besvarelsesprocenten for lav. Dette gav da også en forøget besvarelsesprocent, men ikke tilstrækkelig, hvorfor vi foretog en forespørgselsrunde ved direkte besøg.

Dette er også medvirkende årsag til, at rapporteringen først foreligger et år efter startskuddet til undersøgelsen.

 

Spørgeskemaet blev udsendt til 71 børn og unge med nedsat synsfunktion.

I alt har 63 besvaret hele eller dele af skemaet (89% af de adspurgte).

 

Nethe von Essen-Müller

Eva Boye Kristensen

Uffe Wever Pedersen

Hans Nørgaard

 

 

Synsstatus

 

I dette afsnit belyses forskellige forhold vedrørende børnenes synsstatus og de sammenlignes for en dels vedkommende med tilsvarende spørgsmål stillet til gruppen af 19-29 årige over en 10-års periode.

Af de 63 besvarelser har 58 besvaret denne del af skemaet.

 

Oplevelse af synsfunktion

Spørgeskemaundersøgelsen (0-17 år), 1999

Jeg oplever mit syn

Antal

Procent af besvarede

Bedre

19

37%

Uændret

28

55%

Dårligere

3

6%

Jeg har ikke synsproblemer

1

2%

I alt

50

100%

Returneret, men uoplyst

13

Tabel 1

 

Interviewundersøgelserne (19-29 årige), 1989-99

Jeg oplever, mit syn gennem de seneste år 1989 1993 1999
Er blevet bedre

14 %

14 %

24 %

Har været uændret

54 %

50 %

55 %

Er blevet dårligere

30 %

28 %

17 %

Tabel 2

Bemærkninger:

Ved at sammenholde de to tabeller ses, at den oplevede synsforbedring for børnegruppen kan forventes fortsat i de følgende år for en dels vedkommende, men at der også er nogle, som oplever forringelse af synet. Ca. halvdelen kan forventet at deres synsfunktion ikke opleves som forandret.

Med til billedet hører, at der i den aktuelle undersøgelsesgruppe er børn med corticale synsnedsættelser, hvor man kan formode, at de vil udvikle deres syn i takt med alderen.

 

Undersøgelsesfrekvens

Spørgeskemaundersøgelsen (0-17 år), 1999

Sidste øjenundersøgelse var

Antal

Procent af besvarede
< 1 år

44

77%

1-2 år

8

19%

> 2 år

5

9%

Total

57

100%

Returneret, men uoplyst

6

Tabel 3

 

Interviewundersøgelserne (19-29 årige), 1989-99

Sidste øjenlægeundersøgelse var omtrent: 1989 1993 1999
< 1 år

51 %

53 %

69%

1 - 2 år

11 %

14 %

14%

> 2 år

30 %

19 %

10%

Tabel 4

Bemærkninger:

Den regelmæssige undersøgelse hos øjenlægen ser ud til være mere almindelig blandt de undersøgte børn og unge end tilsvarende blandt de 19 - 29 årige.

 

Hvornår konstateredes nedsat syn?

Spørgeskemaundersøgelsen (0-17 år), 1999

Alder ved konstatering

(år)

Antal

Andel af besvarede (afr.)

Under 1

30

48%

1

18

29%

2

6

10%

3

1

2%

4

2

3%

5

1

2%

9

1

2%

11

1

2%

12

1

2%

14

1

2%

Total

63

102%

Tabel 5

Oplysningerne i tabellen bygger dels på svar fra de adspurgte, dels på supplerende oplysninger fra journaler.

 

Interviewundersøgelserne (19-29 årige), 1989-99

Hvor gammel var du (år)

<= 5

6-10

11-18

>18

Da din synsnedsættelse blev konstateret - 1989

38%

41%

11%

8%

Da din synsnedsættelse blev konstateret - 1993

42%

14%

19%

17%

Da din synsnedsættelse blev konstateret - 1999

45%

24%

10%

14%

Tabel 6

Bemærkninger:

Undersøgelsen viser, at tendensen gennem årene til en tidligere konstatering af synsnedsættelse har fortsat.

 

 Anmeldelse til Synsregistret

Spørgeskemaundersøgelsen (0-17 år), 1999

Alder ved anmeldelse

Antal

Andel af besvarede (afr.)

Under 1

21

34%

1

12

19%

2

10

16%

3

4

6%

4

5

7%

5

3

5%

7

1

2%

8

1

2%

9

1

2%

10

1

2%

11

1

2%

12

1

2%

14

1

2%

Total

62

101%

uoplyst

1

Tabel 7

Oplysningerne i tabellen bygger dels på svar fra de adspurgte, dels på supplerende oplysninger fra journaler.

Alderen ved anmeldelsen til Synsregisteret ligger senere end konstateringen af synsproblemet. Mens der således er 48% der får konstateret synsnedsættelse i det 1. leveår, så er der 34%, der angiver at være anmeldt Synsregisteret indenfor det 1. leveår.

Denne tendens i undersøgelsen stemmer overens med, at Statens Øjenklinik i sin årsberetning for 1999 netop har peget på, at der stadig sker for sene anmeldelser af børn med nedsat syn.

Der kan konstateres en tydelig tendens til, at gruppen af børn med synsnedsættelse som eneste funktionsnedsættelse anmeldes hurtigere. Således var 46% af denne gruppe anmeldt i løbet af første leveår, mens der af gruppen af børn med multiple funktionsnedsættelsers kun var anmeldt 26% i løbet af det første leveår.

En forklaring på denne forskel kan være, at de sidstnævnte børn er vanskeligere at udmåle synsstyrke på. En anden forklaring kan findes i kommunkationsforholdet mellem barnet og den voksne som er vanskeliggjort og derfor kan føre til, at den voksne er længere tid om at tillægge nedsat synsfunktion betydning.

At der er børn der anmeldes meget sent (12 og 14 år) skyldes progredierende øjensygdomme, der først diagnosticeres når barnet er blevet ældre.

  

Forklaring af øjensygdom

Spørgeskemaundersøgelsen (0-17 år), 1999

Forklaringen blev givet af: Antal Procent
Øjenlæge/hospital

35

55%

Forældre

17

27%

Synskonsulenten

9

14%

Andre

3

4%

Total

64

100%

Tabel 8

I alt er der indkommet 50 besvarelser, hvoraf de 13 har oplyst, at forklaringen blevet givet af flere parter.

Besvarelserne af spørgsmålet om alderen ved forklaringen på synsnedsættelsen er behæftet med usikkerhed om, hvem forklaringen blev givet til. For gruppen af børn og unge med flere funktionsnedsættelser, tyder besvarelserne på, at spørgsmålet er opfattet som, at forklaringen er givet til forældrene.

Men uanset om det nu er forældrene eller barnet selv, der har fået forklaringen, så viser undersøgelsen ingen tendens til forskelle, når der sammenlignes mellem gruppen af børn med multiple funktionsnedsættelser og de, der alene har en synsnedsættelse.

 

Mener du forklaringen blev givet på det rigtige tidspunkt?

Sammenligning med 19-29 årig interviewundersøgelse.

Forklaringen blev givet 0-17 år 1999 19-29 år 1999 19-29 år 1993 19-29 år 1989
Ikke besvaret

15

     
For tidligt

4%

3%

3%

5%

Det rigtige tidspunkt

90%

34%

53%

49%

For sent

6%

17%

28%

30%

Tabel 9

 

Hvordan var forklaringen?

Sammenligning med 19-29 årig interviewundersøgelse

Forklaringen var 0-17 år 1999 19-29 år 1999 19-29 år 1993 19-29 år 1989
Ikke besvaret

16

     
Tilpas grundig og forståelig

96%

55%

28%

51%

Utilstrækkelig

2%

24%

27%

16%

Uforståelig

-

-

17%

19%

Aldrig givet

2%

-

-

3%

Tabel 10

 

Konklusion og spørgsmål:

!!!

Opsporing, forklaring og håndtering af information om synsnedsættelse fra de offentlige systemer er, trods mangler, forbedret gennem årene.

 

??

Hvordan sikres tidligere anmeldelse til Synsregisteret?

 

 

Fritiden

I dette afsnit forsøger vi at vurdere visse elementer i børnenes fritidsforhold. Nogle af spørgsmålene er også stillet til en gruppe børn med normalt syn. Endvidere sammenligner vi med tilsvarende spørgsmål fra Ellehammer og Holsteins undersøgelse i 1979.

Af de 63 besvarelser har 56 besvaret denne del af spørgeskemaet. Ikke alle har besvaret samtlige spørgsmål i skemaet, hvorfor der kan forekomme variationer i totalopgørelserne.

Blandt de 7, der ikke har besvaret denne del af skemaet, har de 5 svære funktionsnedsættelser, og vi ved fra samtaler med pædagoger og forældre, at de har fundet det så vanskeligt at svare på spørgsmålene, at de har måttet opgive.

Fritidsinteresser

Har du fritidsinteresser?

Ja

Nej

2

2

29

0

0

9

I alt 31

11

Total ja/nej

40

Tabel 11

Der er 2, som har svaret både ja og nej. Der er altså 9 ud af 38, som ikke har en fritidsinteresse. Alle 9, som ikke har fritidsinteresse, tilhører gruppen af børn med flere funktionsnedsættelser.

De 9, der ikke har fritidsinteresser, har begrundet hvorfor det er tilfældet:

da NN er svært multihandicappet findes der ingen fritidstilbud, der passer (2)

da NN ikke kan klare det

har været for syg for tit

er for lille (2)

ved ikke hvad der er af tilbud

tidspres

ikke interesseret

der sker så meget andet

Sammenlignes der med gruppen af normaltseende, så har 15 af de 24 adspurgte svaret på spørgsmålet om fritidsinteresser, og alle har svaret ja til at have en sådan.

På spørgsmålet om de blinde/svagsynede børn er medlem af en klub eller ej, svarer 24 ud af 53 besvarelser ja (45%). Af disse 24, har de 17 også en fritidsinteresse. De resterende 7 betragter tilsyneladende ikke klubvirksomhed som en fritidsinteresse. Af de 29, der svarer nej til at være med i en klub, har de 17 heller ingen fritidsinteresser.

Af børnene med normal synsfunktion svarer 17 ud af 24 ja til at være medlem af en klub (71%).

 

Børn med nedsat synsfunktion og legekammerater med normalt syn

Hvor tit har du besøg af en legekammerat?

Sammenligning af gruppen med flere funktionsnedsættelse, de der alene har nedsat syn og børn med normalt syn.

Børn, der alene har synsnedsættelse.

Børn med normalt syn

Børn, der har flere funktionsnedsættelser

Besøg af andre

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Hver eller hver anden dag

6

36%

10

42%

0

0%

Hver uge

5

29%

6

25%

2

8%

Sjældnere end hver uge

5

29%

8

33%

7

27%

Aldrig

1

6%

0

0%

17

65%

Total

17

100%

24

100%

36

100%

Tabel 12

Det fremgår af ikke viste opgørelser fra undersøgelsen, at man ved at sammenholde besøgsfrekvensen med aldersfordelingen kan se, at der ikke er nogen sammenhæng mellem alder og besøgsfrekvens.

Tilsvarende ses der heller ingen sammenhæng mellem graden af synsnedsættelse og besøgsfrekvens.

 

At kede sig….

Hvor tit keder du dig i fritiden?

Keder dig

Antal - alene nedsat syn

% af besvarede

Antal - normalt syn

% af besvarede

Antal m. flerhandicap

% af besvarede

Næsten hele tiden

1

4%

0

0

En stor del af tiden

1

4%

2

8%

8

28%

Ikke så tit

9

41%

3

13%

7

24%

Næsten aldrig

5

23%

11

46%

6

20%

Aldrig

6

28%

8

33%

8

28%

Total

22

100%

24

100%

29

100%

Ikke besvaret

2

0

10

Tabel 13

Der er en tendens til, at gruppen af børn med synsnedsættelse keder sig mere, end gruppen af børn, der har normalt syn. Men svarene er behæftede med den usikkerhed der ligger i, at det i den førstnævnte gruppe i højere grad er den voksne, der må svarer på barnets vegne.

I spørgsmålet om at kede sig, eller det modsatte, indgår graden af synsnedsættelse ikke som væsentlig parameter.

 

Konklusion og spørgsmål:

!!!

Den gruppe børn, der har flere funktionsnedsættelser skiller sig ud fra både gruppen af normaltseende, samt gruppen af børn, der alene har synsnedsættelse, idet de:

har færre fritidsinteresser/muligheder

får færre besøg af legekammerater

har færre besøg af legekammerater

Der ses ikke nogen større forskel i den henseende mellem gruppen af normaltseende børn og gruppen af børn, der alene har en synsnedsættelse, når det gælder besøgsfrekvens.

Det ser ud til, at gruppen af normaltseende er flittigere klub-brugere, end gruppen af børn, der alene har en synsnedsættelse.

Når det drejer sig om kedsomhed, så er alle børn med synsnedsættelse mere tilbøjelige til at kede sig, end gruppen af normaltseende.

Det fremgår i øvrigt af materialet, at der ses en tendens til, at de ældste af børnene keder sig mere end småbørnene.

 

??

Denne del af undersøgelsen rejser følgende spørgsmål:

Har de børn, der både har synsnedsættelse og andre funktionsnedsættelser, behov for at der oprettes specifikke fritidstilbud, som i højere grad er "skræddersyet" til det enkelte barn?

Hvis ja, har forældrene overskud til at anvende disse tilbud?

Er der behov for, at der opbygges bedre netværk mellem børn/unge med synsnedsættelse? Og hvem skal i givet fald være ansvarlig herfor?.

 

 

Skolegang

I dette afsnit har vi stillet en række spørgsmål om børnenes skoleforhold. Spørgsmålene, der både relaterer sig til undervisningen og til frikvarterene, er besvaret af børnene selv, hvor det var muligt, og ellers i samråd med læreren. Vi har her, ligesom i foregående afsnit, stillet nogle af de samme spørgsmål til en gruppe af normaltseende børn, for at få en sammenligningsgruppe.

Af de samlede besvarelser (63) er de 46 skolebørn. Heraf har de 38 besvaret skemaet om skolegang. Ikke alle har besvaret alle spørgsmål i skemaet, hvorfor der kan forekomme forskellige tal i total-opgørelserne.

 

Hensyn til synsnedsættelsen?

Tages der hensyn til din synsnedsættelse?

Hensyn

Antal

Procent

For meget

1

3%

Tilstrækkeligt

25

79%

Nogenlunde

3

9%

For lidt

3

9%

Total

32

100%

Ikke besvaret

14

Tabel 14

21 af de 32 besvarelser er fra gruppen af børn, der alene har synsnedsættelse og resten (11) er fra gruppen af børn med flere funktionsnedsættelser. Af materialet frremgår det endvidere, at der ikke findes markante forskelle i svarspredningen mellem de to grupper.

 

Deltagelse i timerne?

Deltager du i alle timer?

Deltager i alle timer?

Antal

Ja

27

Nej

5

Ikke besvaret

14

Tabel 15

5 ud af de adspurgte deltager ikke i alle timer. 4 af disse børn har alene en synsnedsættelse. De fag, der ikke deltages i er: idræt (2), sang (1), værksted (1), ikke-fagdelt skole (1).

Begrundelserne er til dels synsnedsættelsen og til dels motoriske problemer:

Idræt - et tilfælde på grund af linseectopi, et andet som en delvis fritagelse ved boldspil.

Sang - hvor timen bruges til motorisk træning i stedet for sang, fordi barnet har koncentrationsvanskeligheder.

Værkstedsfag - bruges til personlige samtaler, der af skolen og forældrene skønnes at have højere prioritet.

 

Er der fag der er svære at følge med i?

Svært at følge med?

Antal

Ja

17

Nej

8

Ikke besvaret

19

Tabel 16

 

Begrundelser for at det er vanskeligt at følge med i visse fag.

Dansk ( ikke syn) 1
Dansk (syn) 2
Dansk (både og) 2
Mat og dansk (ikke syn) 1
Mat (syn) 1
Ikke begrundet 10

Tabel 17:

Det er dansk og matematik, der angives at være svære at følge med i. De 5 begrunder det med synsnedsættelsen, mens 2 begrunder det ud fra andre forhold. Idræt og andre praktiske fag nævnes ikke.

 

Sammenhæng mellem graden synsnedsættelse og oplevelsen af, at der er fag, der er svære at følge med i. Besvarelsen er sat i forhold til, hvor stor en del den enkelte gruppe besvarelser udgør af den samlede visusgruppe, der er adspurgt.

Synsstyrkegrupper

Er der fag de er svære at følge med I?

Antal

% af synsstyrkegruppen

-lys - 3/60 Ja

3

43%

4/60 - 6/60 Ja

3

43%

4/60 - 6/60 Nej

2

29%

6/36 - 6/18 Ja

6

38%

6/36 - 6/18 Nej

3

19%

6/12 - 6/6 Ja

4

67%

6/12 - 6/6 Nej

2

33%

ingen/uoplyst Ja

1

ingen/uoplyst Nej

1

Tabel 18

 

Tavle og bøger

Tabel 19: Kan du se hvad der skrives på tavlen?

Kan du se tavlen?

Antal

Ja

18

Nej

8

Nogenlunde

4

Total

30

Ikke besvaret

16

8 angiver ikke at kunne se hvad der skrives på tavlen og de fordeler sig således:

2 der er blinde

2 med synsstyrke på 2/60

2 med synsstyrke på 6/ 60

2 med synsstyrke på 6/24

Årsagerne er forskellige:

2 er blinde. 4 har flere funktionsnedsættelser der betyder, at de ikke kan anvende cctv eller kikkert. 2 har momentvise besværligheder med at aflæse tavlen, men har ikke villet anvende kikkert, men kompensere på anden måde.

 

Kan du se teksterne i bøgerne?

Kan du se teksten?

Antal

Ja

19

Nej

3

Nogenlunde

4

Total

26

Ikke besvaret

22

Tabel 20

2 af de der svarer nej er blinde, heraf en punktlæser. Den tredje kan ikke læse, og har givetvis opfattet spørgsmålet som om det drejede sig om læsning og ikke blot at kunne se teksten.

De 4 der svarer "nogenlunde" ligger i følgende synsstyrkegrupper:

4/60 - 6/60 : 1 - ukendt årsag

6/36 - 6/18 : 2 - specifikke læseproblemer - crowding

6/12 - 6/6 : 1 - specifikke læseproblemer (bibeholdt i Synsregisteret på grund af komplekse problemer)

 

Frikvarterene

Spørgsmål om frikvarterene

Er frikvartererne

Antal

1999-us.

Antal

Ellehammer-us. Født 1963-70

Normalt seende

Pause

21

66%

17

63%

15

63%

Plage

0

0%

4

15%

0

0%

Andet

9

28%

0

0

5

21%

Ved ikke

2

6%

0

0

4

16%

Både/og

0

0%

6

22%

0

0%

Total

32

100%

27

100%

24

100%

Tabel 21

Formuleringerne af spørgsmålene er til dels hentet fra Ellehammer og Holsteins undersøgelse. Af 27 adspurgte i deres undersøgelse fandt 4 dengang, at frikvarterene var en plage og 6 svarer "både/og". Af disse 10 var 9 var helt blinde og 1 havde lyssans. I nærværende undersøgelse indgår 4 helt blinde, 3 med visus på 1/60 og 3 med visus på 2/60.

 

Leger du med andre børn i frikvarterene?

Sammenligning mellem børn med nedsat syn (alle) og normaltseende.

Leger du med andre i frikvarterene?

Antal -

nedsat syn

Antal - normalt syn

Ofte

16

49%

21

88%

En gang imellem

9

27%

2

8%

Sjældent

4

12%

1

4%

Aldrig

4

12%

0

0%

Total

33

100%

24

100%

Ikke besvaret

13

0

Tabel 22

4 ud af 33 leger aldrig med andre børn i frikvartererne.

De 4 børn, der aldrig leger med andre i frikvarterene har alle flere funktionsnedsættelser og synsstyrkerne fordeler sig med en enkelt på 6/30 og de tre andre med 6/60, 2/60 og lyssans.

Af de 4 børn, der sjældent leger med andre i frikvarterene, har de tre flere funktionsnedsættelser, mens synstyrkerne er fra 6/60 og op til 6/18.

 

Hvor ofte leger du med andre børn i frikvarteret? (Alle børn (33) med synsnedsættelse fordelt på aldersgrupper)

Graf over hyppighed af leg i forhold til alder

Tabel 23

Der ses en tendens til, at jo ældre børnene bliver, jo mindre leger de med andre børn i frikvarterene.

 

Drilleri…..

Bliver du drillet i skolen?

Sammenligning mellem børn med nedsat syn og børn med normalt syn

Valg

Flere funkt.neds.

Alene nedsat syn

Antal - normalt syn

Ofte

0

0

0

2

8%

En gang imellem

0

6

27%

4

17%

Sjældent

5

42%

9

41%

4

17%

Aldrig

7

58%

7

32%

14

58%

Total

12

100%

22

100%

24

100%

Ikke besvaret

10

12

0

Tabel 24

Børn med flere funktionsnedsættelser oplever ikke at blive drillet.

 

Kan du lide at gå i skole?

Kan du lide at gå i skole?

Antal

nedsat syn

Antal

normalt syn

Nej

0

-

2

8%

Ja

33

94%

15

63%

Ved ikke

2

6%

7

29%

Total

35

100%

24

100%

Ikke besvaret

11

0

Tabel 25

 

Konklusion og spørgsmål:

!!!

Børnene oplever, at der i overvejende grad tages hensyn til deres nedsatte synsfunktion.

Fritagelser for enkelt fag er begrundede og har i de færreste tilfælde relation til den nedsatte synsfunktion.

Der er ingen sammenhæng mellem graden af synsnedsættelse og manglende deltagelse i alle timer.

Der er ikke sammenhæng mellem oplevelsen af, at fag kan være svære at følge med i og graden af synsnedsættelse.

Når det drejer sig om at kunne se det skrevne på tavlen er der en forventelig sammenhæng mellem øget synsnedsættelse og øgede vanskeligheder. Men eksempelvis er der et barn med synstyrke på 3/60, der angiver at kunne se på tavlen. Forklaringen er brug af CCTV med tavlekamera. I den anden ende af synstyrke-skalaen er der til gengæld et barn med visus på 6/36, der angiver ikke at kunne se hvad der skrives på tavlen.

Der er problemer med at se teksterne i skolebøgerne for nogle af de adspurgte.

Der ses ingen sammenhæng mellem graden af nedsat syn og hvor ofte man føler sig drillet. Således har de 2 ud af de 6 fra gruppen af børn med nedsat syn, der en gang imellem bliver drillet, en synsstyrke, der er bedre end 6/18. 3 har en synsstyrke mellem 6/36 og 6/18, mens 1 befinder sig i gruppen mellem -lys og 3/60.

Ud fra den anvendte kategorisering viser denne undersøgelse således ingen tydelig forskel på oplevelsen af frikvarterer mellem normaltseende og børn, der alene har nedsat synsfunktion.

Der ses ingen sammenhæng mellem alder og drilleri.

Der er en tendens til, at børn med synsnedsættelse, i højere grad end børn med normalt syn, kan lide at gå i skole.

 

??

Hvorfor kan børn med synsnedsættelser i højere grad end børn med normalt syn, lide at gå i skole?

Hvordan løses problemet med tekstaflæsning for de børn, der efter optimal optisk hjælp, stadig har problemer med at aflæse teksten? Skal der eksempelvis i højere grad veksles med forstørrede tekster?

 

 

Hjælpemidler

Hensigten med at spørge om anvendelsen af, mangel på eller ikke ibrugtagne hjælpemidler, har primært været at få opdatering af børnenes behov. Dette sker i stor udstrækning i det daglige arbejde, men i forsøget på at optimere genbrug af hjælpemidler, bidrog spørgsmålene til en "oprydning".

Oplistningen af de anvendte hjælpemidler viser, at viften af hjælpemidler er meget bred:

 

Udlånte hjælpemidler fordelt på typer og kategorier.

HJÆLPEMIDDEL

HJEMMET

SKOLE

INSTITUTION

LYS

X

X

X

BRILLER

X

X

X

SOLBRILLER/CORNING

X

   

TV

X

   

CCTV

 

X

 

COMPUTER

X

X

X

FORSTØRRELSE

X

X

 

LUPLAMPE

X

   

SVAGSYNSBORDE

X

   

SKRÅPLADE

X

X

 

MOTORISKE HJÆLPEMIDLER

X

X

X

STOK

x

x

x

AFMÆRKNING

 

X

 

TANDEMCYKEL

X

   

SÆRLIGT LEGETØJ

X

X

X

01-KONTAKT

 

X

X

SANSEUDVIKLENDE LEGEREDSKABER

X

X

X

SPEJLE

X

 

X

BØGER

X

X

 

CD

 

X

 

BÅNDAFSPILLER

 

X

 

SVAGSYNSKRIDT

 

X

 

Tabel 26

Spørgsmålet om manglende hjælpemidler blev besvaret med følgende:

 

Skole:

vi kan sikkert bruge et eller andet spændende.

læsning af tekst med lille skrifttype (2)

0-1 kontakter (2)

diktafon

lys

 

Institution:

"I en skrivelse fra juli 99 nævnes det, at xx eventuelt skal have briller - hvad kom/kommer der ud af dette?"

 

Synskonsulentens vejledning

Både forældre og skole/institution blev bedt om at vurdere, om synskonsulenten kommer i tilstrækkeligt omfang.

Af 63 samlede besvarelser har 49 besvaret skemaet for hjemmet og 60 for skole/daginstitution.

 

Hjemmets vurdering af besøgsfrekvensen i hjemmet.

Synsstyrke-gruppe Synskonsulenten kommer

Antal

-lys - 3/60 Passende

8

4/60 - 6/60 Passende

9

4/60 - 6/60 For sjældent

1

3/36 - 6/18 Passende

17

3/36 - 6/18 For sjældent

6

6/12 - 6/6 Passende

3

6/12 - 6/6 For sjældent

1

uoplyst Passende

3

uoplyst For sjældent

1

Total

49

Tabel 27

Hos halvdelen af de forældre, der mener, at besøgsfrekvensen er for lav, drejer det sig om børn, hvor synsnedsættelsen er moderat. En enkelt af de 8, der mener synskonsulenten kommer for sjældent, har et barn med en synsstyrke mindre end 6/60.

Det er værd at bemærke, at den største gruppe der oplever synskonsulentens besøg som for sjældne, er fra svagsynsgruppen med den bedste synsstyrke. Det antyder, at selv om synsnedsættelsen er moderat, så må det ikke medføre en undervurderiung af behovet for rådgivning og vejledning.

Ser vi på lærerenes oplevelse af besøgsfrekvensen er den mere positiv end forældrenes, idet kun 3 ud af 47 besvarede mener, at frekvensen er for lav.

De to grupper (forældre og skoler/institutioner) blev også bedt om at vurdere besøgsfrekvensen i den anden gruppe. Her har 1 forældre vurderet, frekvensen i skolen var for lav, mens lærerene har vurderet frekvensen af besøg i hjemmet som passende.

I et enkelt tilfælde har en forældre vurderet, at frekvensen af besøg i skolen hos deres barn var for stor.

 

Ønsker og behov

Tabel 28. Forældres, læreres og pædagogers behov for yderligere viden om nedsat synsfunktion m.m.

Hvem? Viden er tilstrækkelig Vil gerne vide mere Vil gerne have et kursus Har forslag Andet
Hjemmet

29

13

4

1

10

Institution

3

7

1

0

1

Skolen

11

15

3

1

2

Bemærkning: det fremgår af besvarelserne, at behovet for videnstilførsel er større blandt forældre til børn med flere funktionsnedsættelser, end for forældre til børn, der alene har en synsnedsættelse.

To har indsendt konkrete forslag om nye tiltag:

Forslag fra forældre: Bogen Børn der er anderledes .. hjernens betydning for barnets udvikling af Trillingsgård m.fl.

Forslag fra skole: Kursus med konkret udgangspunkt i barnet og med tid.

 

Konklusion og spørgsmål:

!!!

Der er ikke sammenhæng mellem graden af synsnedsættelse og behovet for rådgivning

Skolen oplever passende dækning fra synskonsulenten

Forældrene har generelt ønske om hyppigere besøg af synskonsulenten

 

Der ser ud til være et større behov for tilførsel af viden blandt forældre til børn med flere funktionsnedsættelser end hos forældrene til de børn, der alene har en synsnedsættelse

En meget stor del af de adspurgte ønsker mere viden om synsnedsættelsen og de dermed forbundne problemer

Selv om den enkelte forældre, lærer eller pædagog svarer, at deres viden er tilstrækkelig, anfører en del af dem også, at de ønsker at blive informeret om ny viden på området. Kort sagt at blive holdt ajour.

 

??

Overgangen fra småbørnsvejledningen og til børn/unge vejledningen har traditionelt betydet en ændring i vejledningsformen, idet fokus rettes mere mod skolen end hjemmet. Bør Synscentralen prioritere forældrearbejdet højere?

Erfaring fra det daglige arbejde viser, at man som både lærer/pædagog og forældre glemmer hvad det konkret er synsnedsættelsen drejer sig om. Ud fra denne erfaring tyder besvarelserne i denne del af skemaet på, at der er behov for at følge tæt op med "repetitionsmøder/kurser".

 

 

Diskussion

Der er brug for et tættere netværk mellem børnene, hvilket blandt andet kunne udmøntes i flere aktivitetstilbud på Synscentralen. Aktuelt har vi gennemført flere tilbud, blandt andet i form af computer-træf for svagsynede og undervisningsforløb i brug af 10-finger system. Der er endvidere planlagt kursus for børn med flerhandicap, deres forældre og lærere/pædagoger i brug af computer som kommunikationshjælpemiddel. Synscentralens nye bygning vil skabe gode rammer for sådanne aktiviteter.

 

Der er brug for at styrke videnstilførsel til såvel forældre, som pædagoger og lærere. Det skal imidlertid indpasses i det mønster, som dagens familie og institution lever i: knaphed på tid og en travl hverdag. Det kan ske ved en fortsat udbygning af vejledningen på stedet, men også som tilbud om at "rive en dag ud af kalenderen" og mødes på Synscentralen med aktuelle temaer som fællesnævner.

Skemaet vedrørende synskonsulentens vejledning giver anledning til overvejelser og diskussion.

84 % svarer, at konsulenten kommer i passende omfang. Det kan selvfølgelig være udtryk for at forældre og pædagoger faktisk synes, at de er godt dækket ind med besøg. Vores erfaring i det daglige arbejde viser dog, at børnene ofte har problemer, som først afdækkes når vi er til stede. Og at en tæt vejledning og et tæt samarbejde, kan pege på - og afhjælpe vanskeligheder.

I det daglige arbejde har Synscentralen en række høringssager om børn, der angiveligt har problemer med visuel perception, men som ikke er anmeldt Synsregisteret, og heller ikke bliver det, fordi synstyrken er bedre end 6/18. Der er ofte tale om børn, som ikke ydes hjælp andre steder fra, fordi ingen specialister har fokus på dette område. Ud fra undersøgelsens konklusioner om, at der ikke er entydig sammenhæng mellem graden af oplevede problemer og tilsvarende nedsat synsstyrke, og det synes derfor relevant at inddrage dette område i Synscentralens vejledning. Det kan dog ikke ske med de nuværende ressourcer afsat til området.

 

  

Kildehenvisninger:

Sv. Ellehammer Andersen & Bjørn E. Holstein: Blinde i folkeskolen. DLH 1979

Peter Lebech: Interviewundersøgelse med 19-29 årige blinde og svagsynede i Storstrøms Amt. Synscentralen 1999

 

Til startside