Interviewundersøgelse
med 19 - 29 årige

blinde og svagsynede i Storstrøms Amt

 

 

Skole, uddannelse og arbejdsmarkedsforhold m.v. 1989 - 1999

 

I 1989 ville Synscentralen udsende en invitation til et informativt møde for gruppen af de 19 - 29 årige.
Alle var kendte på Synscentralen, og for hovedparten drejede det sig om unge mennesker, der tidligere var fulgt gennem skole og uddannelsesforløbet.

Om flere vidste vi, hvad de for tiden var beskæftiget med, om andre vidste vi det ikke.
Decentralisering og integration har gennem de seneste årtier været nøgleord i udviklingen, såvel i Danmark som i andre lande.

Derfor var det nærliggende at forespørge netop denne gruppe, hvorledes de selv havde oplevet forløbet.

I invitationen blev der således i hast inddraget flere og flere spørgsmål, hvorefter invitationen kom til at fremstå som et interviewskema.

Det viste sig i overvejende grad:

at de tog afstand fra segregering,

at de foretrak den almindelige folkeskole

at gruppen samlet havde gjort anvendelse af stort set hele viften af de almindelige skole og uddannelsessystemer,

at det helt overskyggende problem var at få åbnet døren til en arbejdsplads.

 

I 1993 og i 1999, blev spørgsmålene gentaget.

Ingen deltagere i 1989 medvirkede således i 1999.

I alt deltog 77 blinde og svagsynede personer (samtlige registrerede ). Alle har besvaret spørgsmål om uddannelse og erhverv samt førtidspension. Øvrige spørgsmål er delvis besvaret.

Gruppen af synshæmmede, der er udviklingshæmmende eller flerhandicappede, indgår ikke i denne opgørelse.

I løbet af de 10 år er der sket nye tiltag for at stimulere de erhvervsmæssige muligheder for handicappede i Danmark.

Imidlertid viser optællingen bl.a., at der samtidig er sket en nedgang i såvel antallet af personer med lønindtægt som antallet af personer med tilkendt førtidspension.
Der er betydelige problemer med såvel erhvervsopnåelse som erhvervsopretholdelse.

Her er der behov for en særlig indsats:

Ofte skaffes adgangen til erhvervsopnåelse ikke alene gennem erhvervsforberedende uddannelse eller gennem lovgivning.

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren får tillid til ansættelsen.

Dette kan være vanskelig at opnå for den ansøgende blinde eller svagsynede person.
Derfor er det ofte en forudsætning, at der medvirker en synskonsulent med kendskab til såvel personen, de konkrete synsproblemer og afledte kompensationsmuligheder samt med flair for dialog med arbejdsgivere.

For at sikre denne faglige kompetence bør denne synskonsulent alene have erhvervsopnåelse og erhvervsopretholdelse som arbejdsområde, - såvel med henblik på det almindelige arbejdsmarked som gennem særlige jobtilbud.

 

Den 15. marts 1999

Synscentralen

Kuskevej 3

4760 Vordingborg

 

Bilag:

Bilag 1: Summarisk vedr. erhverv og førtidspension.

Bilag 2: Om deltagernes synskontrol og indsigt i egen synsstatus.

Bilag 3: Om tilfredshed med " systemerne " og tilbageblik på skoleforløbet.

Bilag 4: Individuelle forklaringer.

Bilag 5: Skema over de enkelte elevers uddannelsesforløb. (elev 21-40, elev 41-60, elev 61-79)

Bilag 6: Grafisk overblik over de frekventerede områder.

Bilag 7: Hjælpemiddeloversigt (indkomne besvarelser).

Bilag 8: Økonomi og personlige forhold (indkomne besvarelser).

Bilag 9: Et fjerde arbejdsmarked?

Bilag 10:Synscentralen lige nu.

 

 

Bilag 1.

I 1989 deltog alle 37 personer

I 1993 deltog alle 36 personer

I 1999 deltog alle 29 personer

23 personer deltog i 1989 men ikke i 1993. Årsag: 22 personer deltog i 1993 men ikke i 1989. Årsag:
Alderskriteriet : 9 personer Alderskriteriet : 13 personer
Fraflyttet amtet : 6 personer Tilflyttet : 5 personer
Visus > 6 / 18 : 6 personer Nyanmeldt : 4 personer
Døde : 2 personer

 

Antal tilkendte førtidspensioner fordelt på visus, opgivet i % af gruppen.

Visus * 1989 1993 1999
Ingen synssans - 3 % 3 %
< 6/60 eller RP eller hemi. 11 % 19 % 7 %
6/60 14 % 8 % 3 %
6/36 8 % 8 % -
6/24 3 % 3 -
6/18 3 % 11 % 10 %
I alt 39 % 52 % 23 %

 

Deltagere med almindelig lønindtægt, opgivet i % af gruppen.

( Der er 1 person der er genganger fra 1993 til 1999, ingen fra 1989 til 1993 )

Visus * 1989 1993 1999
Ingen synssans - - -
< 6/60 eller RP eller hemi. 5 % - -
6/60 - 3 % 7 %
6/36 3 % - -
6/24 3 % - 3 %
6/18 11 % 3 % 3 %
Ialt 22 % 6 % 13 %

* Visus = synsstyrke angives med forholdet mellem de afstande, hvorunder den synshæmmede (evt. med brille) med sit bedste øje kan skelne, hvad det normale øje kan skelne på en længere afstand (f.eks 6 meter / 36 meter). RP angiver synsfeltsproblemer. " Hemi " angiver halvsidig syn.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 2.

Besvarelser – synsstatus.

1989

1993

1999

Jeg oplever, mit syn gennem de seneste år:
Er blevet bedre

14 %

14 %

24 %

Har varet uændret

54 %

50 %

55 %

Er blevet dårligere

30 %

28 %

17 %

Jeg går til øjenlæge
Regelmæssigt

30 %

50 %

66 %

I forb. med nye briller, eller andre særlige forhold

49 %

28 %

24 %

Slet ikke længere

19 %

17 %

-

Sidste øjenlægeundersøgelse var omtrent:
< 1 år

51 %

53 %

69 %

1 - 2 år

11 %

14 %

14 %

> 2 år

30 %

19 %

10 %

 

1989:

Hvor gammel var du (år)

<= 5

6-10

11-18

>18

Da synsnedsættelse blev konstateret

38%

41 %

11 %

8 %

Da du fik forklaret din synsnedsættelse  

27 %

19 %

8 %

Alder ved anmeldelse

14 %

41 %

38 %

8 %

1993:

Hvor gammel var du (år)

<= 5

6-10

11-18

>18

Da din synsnedsættelse blev konstateret

42 %

14 %

19 %

17 %

Da du fik forklaret din synsnedsættelse

3 %

19 %

31 %

17 %

1999:

Hvor gammel var du (år)

<= 5

6-10

11-18

>18

Da din synsnedsættelse blev konstateret

45 %

24 %

10 %

14 %

Da du fik forklaret din synsnedsættelse

14 %

17 %

21 %

14 %

 

Mener du, forklaringen blev givet 1989 1993 1999
For tidligt

5 %

3 %

3 %

Det rigtige tidspunkt

49 %

53 %

34 %

For sent

30 %

28 %

17 %

Forklaringen var:
Tilpas grundig og forståelig

51 %

28 %

55 %

Utilstrækkelig

16 %

27 %

24 %

Uforståelig

19 %

17 %

-

Aldrig givet

3 %

-

-

Til bilagsoversigt

 

Bilag 3.

Når det nedsatte syn konstateres, er der flere instanser, der tilbyder sin hjælp/ assistance.
Hvorledes oplever du, det har fungeret i dit tilfælde?

1989 For omfattende Tilfreds-stillende Rimelig Mangelfuld Overflødig
Socialforvaltningens tilbud har været:

3 %

22 %

22 %

35 %

11 %

Øjenlægens undersøgelser og tilbud har været:

3 %

54 %

27 %

11 %

3 %

Synskonsulentens tilbud har været:

5 %

76 %

16 %

3 %

 
Andet: Blinde instituttet

Ergoterapi

Erhvervsdirektoratet.

3 %

3 %

 

 

3 %

3 %

 

 

3 %

1993 For
omfattende
Tilfreds-stillende Rimelig Mangelfuld Overflødig
Socialforvaltningens tilbud har været

3 %

33 %

22 %

25 %

 
Øjenlægens undersøgelser og tilbud har været  

58 %

14 %

14 %

3 %

Synskonsulentens tilbud har været

3 %

58 %

25 %

3 %

 
Andet: Blinde instituttet

Ergoterapi

Erhvervsdirektoratet.

 

3 %

 

3 %

 

3 %

 

 

 

1999

For omfattende Tilfreds-stillende Rimelig Mangelfuld Overflødig
Socialforvaltningens tilbud har været  

35 %

17 %

21 %

 
Øjenlægens undersøgelser og tilbud har været  

48 %

31 %

7 %

 
Synskonsulentens tilbud har været  

48 %

24 %

 

3 % *

Andet:

Blindeinstituttet

Erhverrvsdir./Silkeborg

       

 

7 %

7 %

* Ønsker ingen hensyntagen eller at " blive sat i bås med blinde og svagsynede ".

 

Mener du, at din skolegang:

1989

1999

Foregik det "rigtige" sted

78 %

69 %

Hellere skulle have været

11 % *)

7 % *)

Ved ikke

3 %

-

*) Begrundelse, individuelle forklaringer:

1: Fejlplaceret i hjælpeskole

2: Ønske om hjælpeskole

1: Ønske om folkeskole (tidligere Refsnæsskolen)

1: Ønske om folkeskole (tidligere Gelsgård)1: Ønske om en mindre (folke-) skole.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 4 - begrundelser - individuelle forklaringer.

Jeg gik på en meget lille skole med få elever i klassen, og der var derfor tid til de enkelte elever. Med forskellige hjælpemidler har jeg altid kunne følge den almindelige undervisning.

Ja, men der blev ikke udvist tilstrækkelige hensyn fra lærerne.

Der er blevet taget hensyn og jeg har ikke følt mig tilsidesat eller forkert behandlet .

Synsnedsættelsen var ikke konstateret i den skolepligtige alder.

Fordi jeg har svært ved at stave og læse, især fremmede ord.

Klassen var ikke så stor. Lærere og klassekammerater vidste, at jeg så dårligere, så de hjalp, hvis der var noget på tavlen, jeg ikke kunne se.

Konkurrencesituationen ved jobsøgning i det private erhvervsliv er "knaldhård" og ethvert tegn på, at man er "unormal" eller har modtaget nogen form for specialundervisning medfører øjeblikkelig skepsis fra virksomhederne. Det er barske vilkår, men ikke desto mindre sundt.

Når man har større søskende og kun så dem engang imellem, blev man holdt udenfor Man er luft for dem, og det går videre når man bliver voksen. Man føler, at man ikke hører med i familien. (Tidligere Refsnæsskole-elev. )

Så længe man har mulighed for at følge den normale undervisning, synes jeg udmærket om dette, men grundigere oplysning til lærere m.fl. ville nok være på sin plads, når det drejer sig om de mindre klasser, for når man ikke ser så godt, må man ofte spørge: "Hvad har du skrevet på tavlen", og det er langt fra alle mine forhenværende skolelærere, der har haft forståelse herfor. Så snart man er ude over folkeskoleniveauet, synes jeg ikke, det er noget problem, da man jo så selv er i stand til at "svare for sig".

Føler mig ikke handicappet. Ønsker integration. Er kompetent til at deltage på lige fod med andre. - Specialskoler fremmer den modsatte følelse.

Trives dårligt langt væk fra det nære miljø!

Gik i hjælpeskole, fejlplaceret, på grund af et ikke erkendt synsproblem.

God sidekammerat.

Jeg skjuler mine handicaps, fordi jeg ikke ønsker nogen "særbehandling" fra samfundet eller omverdenen. Det at gå på skole som folke- og kostskole har kun været et plus for mig, ellers kunne jeg ikke være den jeg er i dag. Jeg nærer ingen frygt for noget, men det kan jeg ikke uddybe her, linierne mangler! Men jeg har afgjort ikke fortrudt folkeskolen.

Det kan frembyde vanskeligheder at få et menneske, der har levet al sin tid på institution integreret i det normale samfund. Ved anbringelse på institution i barndom og pubertet gælder ligeledes det ovenfor omtalte.

( 1999 )

Jeg har det godt med at være sammen med alle andre og jeg tænker ikke på, at jeg har problemer med synet.

Jeg mener, at når man efter endt skolegang skal ud og forhåbentlig have et job i det integrerede samfund, har man et fortrin hvis man også har fungeret integreret hele skolegangen igennem.

Gode lærere.

Min synsnedsættelse er først startet senere end folkeskolen.

Jeg synes min skolegang skulle have fundet sted på en mindre skole, da mit nærmiljø var alt for stort og forvirrende. Det giver mig en konstant utryghed, der hæmmer min indlæring og adfærd.

Lokal skole på Sri Lanka

Jeg kunne godt klare det.

De to første skoleår var i en hjælpeklasse : 2 lærer og 8 elever, det var ikke rart. Senere kom jeg i en almindelig klasse, det var meget bedre.

Det var en o.k skole og efter hvad jeg ved, havde jeg ikke problemer med synet i folkeskolen.

Fik den nødvendige støtte.

På den første folkeskole tog de ikke hensyn til mit handicap, men det gjorde de på den anden.

Havde to rigtig gode lærere.

Jeg følte mig ikke anderledes, fordi min skolegang foregik på en almindelig folkeskole.

"Helt sikkert"

Jeg kunne ikke følge med i den almindelige folkeskole, jeg blev altid mobbet, og jeg var meget syg i lange perioder, og fik i den tid ingen undervisning. (tilflytter. Red.)

Jeg fulgte undervisningen som alle andre børn.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 5a

Deltager nummer: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Visus 6/24 6/60 6/60 RP 6/24 6/60 6/18 6/60 6/36 RP 6/60 6/24 6/24 6/18 6/60 -L 6/18 4/60 RP 6/18
Undersøgelsesår A AB BC B AB A AB AB A AB AB A AB BC BC B B BC A A
Hjælpeskole         A                              
Efterskole   A   B A                 B B B     A  
Højskole A A   B                 A              
HF     B* B                 A         B    
Gymnasium A               A                 B    
HH                                        
HA                                        
Universitet/boglig udd. A*   C*                             C    
EFG/Teknisk skole       B                 AB*         B*    
Handelsskole                                       A
Læreplads                   A         B*   B     A
VUC                               B*        
VUC - 301               A     B               A  
Projektskole               A*         A              
Jobtilbud/beskæftigelsesprojekt   A C     A             B              
Arbejdsprøvning, beskyttet værksted eller -beskæftigelse   AB*     A*     B*   B       B*C B       A*  
Amtshospital o/3 mdr         A             A                
Blindeinstituttet/Reva.     C B                       B        
I arbejde/udover 3mdr A         A AB*   A*     A     C*         A*
I erhverv efter boglig uddannelse                                        
Selvstændig virksomhed                                        
Hjemmegående       B* B A* A*         A*                
Arbejdsledig                   A*     A*         C*    
Invalidepension   AB*   B* AB* A*   B*   B* AB*     C*     B*   A*  

UDDANNELSE OG ERHVERV (19 - 29 årige synshæmmede i Storstrøms Amt). Hver person angives ved et nr.

Bogstavet refererer til undersøgelsesår: A:1989, B:1993, C:1999 og * angiver den aktuelle situation på undersøgelsestidspunktet.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 5b

Deltager nummer: 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40
Visus 6/36 6/60 6/18 6/60 6/24 6/36 6/18   6/60 6/18 1/60 6/60 6/18 6/60 6/36 6/24 RP 6/18 6/18 2/60
Undersøgelsesår A AB A BC A A B   A A A AB A B AB BC B A BC B
Hjælpeskole                                        
Efterskole             B   A             B     B B
Højskole A                     A         B     B
HF                                 B* A    
Gymnasium             B*       A     B            
HH A                 A               A    
HA A*                                      
Universitet/boglig udd.                     A*         C*        
EFG/Teknisk skole A     B*     B     A       B*       A    
Handelsskole                                        
Læreplads       B*                                
VUC                               B*        
VUC - 301                 A*   A                  
Projektskole     A                 A               B
Jobtilbud/beskæftigelsesprojekt                               C   A C*  
Arbejdsprøvning, beskyttet værksted eller -beskæftigelse           A           AB*                
Amtshospital o/3 mdr                                        
Blindeinstituttet/Reva.                                       B
I arbejde/udover 3mdr A A   BC* A*         A     A*   B          
I erhverv efter boglig uddannelse                                        
Selvstændig virksomhed                                        
Hjemmegående                                       B*
Arbejdsledig     A*             A*           C   A*    
Invalidepension   AB*       A*     A*   A* AB*     AB*       B*C* B*

UDDANNELSE OG ERHVERV (19 - 29 årige synshæmmede i Storstrøms Amt). Hver person angives ved et nr.

Bogstavet refererer til undersøgelsesår: A:1989, B:1993, C:1999 og * angiver den aktuelle situation på undersøgelsestidspunktet.

Deltager nr. 28 findes ikke.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 5c

Deltager nummer: 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60
Visus 6/24 6/18 6/60 6/18 6/18 6/18 -L 6/18 6/36 6/18 +L RP 6/36 6/36 6/18 6/36 6/60 HE -L 6/60
Undersøgelsesår A AB A B A A B BC A A A AB A AB B A B BC BC C
Hjælpeskole A                                      
Efterskole A                           B     B    
Højskole A       A       A   A AB       A   C    
HF       B           A               B* B  
Gymnasium                                        
HH                         A              
HA                                        
Universitet/boglig udd.                   A*               C B*C  
EFG/Teknisk skole A     B       B   A   AB     B*       B  
Handelsskole                                        
Læreplads A*             B       A           C*   C*
VUC                               A        
VUC - 301 A B                                    
Projektskole A                             A        
Jobtilbud/beskæftigelsesprojekt         A                     A     BC*  
Arbejdsprøvning, beskyttet værksted eller -beskæftigelse   AB*         B*   AB*   A     AB*     B      
Amtshospital o/3 mdr                 AB   A                  
Blindeinstituttet/Reva.                     A*           B C B  
I arbejde/udover 3mdr     A     A*   BC*     A A*B             C  
I erhverv efter boglig uddannelse                         A*              
Selvstændig virksomhed         A*                              
Hjemmegående       B                         B      
Arbejdsledig               B*     A A       A*        
Invalidepension   AB* A* B*     B*   B*     B*   AB*     B*   C*  

UDDANNELSE OG ERHVERV (19 - 29 årige synshæmmede i Storstrøms Amt). Hver person angives ved et nr.

Bogstavet refererer til undersøgelsesår: A:1989, B:1993, C:1999 og * angiver den aktuelle situation på undersøgelsestidspunktet.

Til bilagsoversigt

 

Bilag 5d

Deltager nummer: 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79
Visus 6/60 6/36 HE 6/36 6/36 6/60 6/60 6/60 -L - RP 6/18

RP

6/18 6/18 6/36 6/60 1/60 6/24
Undersøgelsesår C C C C C C C C C   C C C C C C C C C
Hjælpeskole                                      
Efterskole   C     C   C             B*          
Højskole               C                      
HF               C     C*         C      
EGU C                         C          
Gymnasium                                      
HH                                   C C
HA               C                      
Universitet/boglig udd.               C*                      
EFG/Teknisk skole   C*     C                       C    
Handelsskole C*                                    
Læreplads     C*   C* C                   C*     C
VUC                                      
VUC - 301                                      
Projektskole       C*     C*                        
Jobtilbud/beskæftigelsesprojekt                           C       C*  
Arbejdsprøvning, beskyttet værksted eller -beskæftigelse                         C*   C        
Amtshospital o/3 mdr                                      
Kriminalforsorg                             C*        
Blindeinstituttet/Reva.           C     C*                    
I arbejde/udover 3mdr C C C C C*
I erhverv efter boglig uddannelse                                      
Selvstændig virksomhed                                      
Hjemmegående                                      
Arbejdsledig           C*           C*   C          
Invalidepension                         C* C*     C* C*  

UDDANNELSE OG ERHVERV (19 - 29 årige synshæmmede i Storstrøms Amt). Hver person angives ved et nr.

Bogstavet refererer til undersøgelsesår: A:1989, B:1993, C:1999 og * angiver den aktuelle situation på undersøgelsestidspunktet.

Deltager nr. 67: Blind indvandrer, aldrig gået i skole. Deltager nr. 70: Udeladt ( Visus bedre end 6/18 )

Til bilagsoversigt

 

 

Bilag 6.

Graf der viser det samlede resultat af tabellerne i bilag 5

Til bilagsoversigt

 

Bilag 7.

 

Om hjælpemidler:

(også briller/lupper/lys m.v. )

Jeg anvender hjælpemidler Jeg anvender ikke hjælpemidler til dette område, som klares Jeg har kendskab til relevante hjælpe-midler, men ønsker ikke at anvende disse Jeg har næppe kendskab til de forskellige hjælpemidler, men mener ikke at have be-hov for yderligere information Jeg ønsker information om de nyeste hjælpemidler
      fint rimeligt dårligt            
Opgørelsesår

89

99

89

99

89

99

89

99

89

99

89

99

89

99

                             
Almindelige dagligdags færdigheder:                            
Madlavning

11%

28 %

35 %

14 %

3 %

7 %

3 %

 

14 %

 

11%

 

5%

14 %

Rengøring

5%

10 %

38 %

17 %

3 %

10 %

3 %

3 %

11 %

 

14 %

   

10 %

Indkøb

11%

21 %

30 %

10 %

14 %

17 %

5%

 

14 %

 

14 %

   

14 %

Læsning

32 %

38 %

30 %

10 %

16 %

10 %

11%

 

14 %

 

5%

 

14 %

14 %

Fjernsyn

5%

14 %

24 %

7 %

24 %

14 %

8%

 

19 %

 

11%

 

5%

14 %

Færdes på ukendte områder

14 %

24 %

22 %

10 %

16 %

7 %

14 %

3 %

16 %

 

5%

 

5%

7 %

Skole/uddannelse

(Skriv fagområde)

30 %

45 %

8%

 

8 %

3%

8%

3 %

8%

 

14 %

 

8%

31 %

Erhverv / arbejde

(Skriv arbejdsfunktion)

8%

21 %

3 %

7 %

3 %

3%

   

5 %

 

14 %

 

3 %

21 %

Fritidsområde

(Hvilke)

22 %

24 %

19 %

3 %

8 %

3%

   

8%

 

14 %

 

5%

14 %

Andet:  

7 %

                       

Til bilagsoversigt

 

Bilag 8.

Økonomi:

1989

 

1999

Indtægt ved udearbejde

22 %

 

28 %

Hjemmegående, indtægtsdeling med ægtefælle

14 %

 

-

Statens uddannelsesstøtte

11 %

 

3 %

Lån

5 %

 

10 %

Arbejdsløshedsunderstøttelse

11 %

 

3 %

Pension

38%

 

21 %

Invaliditetsydelse

27 %

 

24%

Bistandstillæg

8 %

 

7 %

Bistandsydelse

-

 

3 %

Andet: "arbejdsdusør"

-

7 %

Bruttorevalidering

38 %

 

Personlige forhold:

1989

 

1999

Jeg er gift / bor med min samlever.

30 %

 

14 %

Antal børn.

-

 

-

Jeg bor i eget hus eller lejlighed.

22 %

 

14 %

Jeg bor til leje i

-

 

31 %

hus

14 %

 

-

lejlighed

22 %

 

30 %

værelse

11 %

 

3 %

Jeg bor hos mine forældre.

24 %

 

21 %

Andet:

5 %

 

10 %

Plejefamilien

3 %

   
Institution

3 %

   

Til bilagsoversigt

 

Bilag 9:

Et fjerde arbejdsmarked?

Tildeling af pension betyder ikke:

at man helt har mistet arbejdsevnen.

at man ikke har brug for arbejdsfællesskabets daglige, sociale rammer.

at man ikke har brug for at styrke den selvfølelse, der kommer af at lave noget, der er nyttigt for andre mennesker.

Da det angiveligt i perioden har været vanskeligt for en stor del blinde- og svagsynede at få arbejde på almindelige vilkår, og da lovgivningen om det fleksible arbejdsmarked lod vente på sig, besluttede Synscentralen at skabe muligheder for, at der indenfor den eksisterende lovgivning om beskyttet virksomhed, kunne skabes arbejdspladser, som kunne tilgodese behovet for:

meningsfyldt og udadrettet arbejde.

arbejdstilrettelæggelse, der tager hensyn til den enkeltes forudsætninger.

medindflydelse på sin arbejdsplads.

 

Vævesjakket.

Disse overvejelser førte i til, at Vævesjakket kunne åbnes den 1. februar 1993 med en daglig leder (værkstedsassistent), der er uddannet væver, samt 5 medarbejdere, alle blinde eller svagsynede.

I dag er der ansat to værkstedsassistenter samt 8 medarbejdere, hvoraf en enkelt ikke er synshæmmet.

Organisatorisk oprettedes Vævesjakket som en selvstændigt beliggende og drevet afdeling under Nykøbing F. Kommunes beskyttede værksted Skovridergården.

Alle medarbejdere er tilkendt pension og der udbetales ikke egentlig løn, men en beskeden timeløn, samt dækning af transportomkostninger.

Vævesjakket laver produkter af meget høj kvalitet, hvilket bl.a. ses af, at der herfra er udgået adskillige bestillinger på kirketekstiler (alterdug, messehagler m.m.), som også er designet af Vævesjakket.

Der laves også mere dagligdags ting, såsom duge, viskestykker m.m., men alt kendetegnet ved høj kvalitet.

Vævesjakket kan spore stor og stigende efterspørgsel på deres produkter.

Når det er muligt at lave kvalitet i arbejdet skyldes det flere forhold, men især at der indbygges et individuelt uddannelsesforløb i den enkelte vævers arbejdsforløb.

Et andet forhold skyldes mulighederne for at kompensere for synsnedsættelsen med såvel hjælpemidler som metodikker.

 

Medieværkstedet.

Den 1. marts 1998 kunne dørene åbnes til et nyt værksted, skabt efter samme koncept som Vævesjakket.

Når man mister synet helt eller delvist, er en følge heraf ofte vanskeligheder med at læse almindelig trykt test. Synscentralen hjælper hvert år mange med at generhverve muligheden for at læse, men der er alligevel mange, for hvem synstabet er så massivt, at der i det daglige er problemer med at læse længere tekster. Alternativet kan så være at få teksten indlæst på lydbånd eller få den almindeligt trykte tekst leveret som punktskrift. Udbudet af disse materialer er imidlertid begrænset.

Nu er det muligt at få hjælp fra Medieværkstedet, som dagligt arbejder med at omsætte almindelig trykt tekst til en medieform, som er tilgængelig for blinde eller svagsynede borgere (lydbånd, punktskrift, forstørrelse, diskette). Dette gøres ved at sende det oprindelige materiale til Medieværkstedet, som derefter sørger for at omforme det til den aftalte medieform og fremsende det til brugeren.

Selv om 5 ud af 6 medarbejdere er blinde eller svagsynede, så kan de fleste opgaver klares ved metodisk tilrettelæggelse, brug af den fornødne tid, samt anvendelse af Edb-teknologisk udstyr.

Medieværkstedets arbejdsopgaver er blandt andet at oversætte:

Personlige breve, meddelelser o.l. fra såvel privatpersoner som fra offentlige myndigheder, til den enkelte blinde- og svagsynede borger.

Information af personlig interesse for den enkelte. Ligeledes brugsanvisninger, div. foldere, skemaer/oversigter, medicinbeskrivelser.

Information fra offentlige institutioner m.v., eksempelvis madplaner til borgere i kommunale madordninger, kulturelle tilbud, offentlige bestemmelser, valgmateriale, almen kommunal information, som husstandsomdeles.

Halvoffentlige institutioners materiale fra folkeoplysningen, aftenskoler, foreninger.

Visse undervisningsmaterialer.

Undervisningsmaterialer fremstilles i al væsentlighed på landsdækkende institutioner, men der findes en lille gruppe af studerende udenfor almindelig uddannelse og revalideringsforløb, f.eks. på VUC og aftenskoler, som ikke umiddelbart kan få fremstillet nyt materiale.

Medieværkstedet kan tilbyde i et vist omfang at producere de nødvendige undervisningsmaterialer.

Medieværkstedets service kan altså benyttes af privatpersoner, offentlige myndigheder og institutioner og foreninger, samt andre, der har berøring med mennesker, der er blinde eller svagsynede. Der laves dog ikke materiale, som kan leveres fra et af de landsdækkende produktionssteder (Danmarks Blinde Bibliotek, Refsnæsskolen, Studiebogsbiblioteket).

 

Nye veje?

De to værksteder, med tilsammen 13 arbejdspladser, etableredes ved et tæt samarbejde mellem Storstrøms Amts synscentral og omsorgsforvaltningen i Nykøbing F. kommune, og gennem dette fortsatte samarbejde sikres det, at værkstedets normering kan opretholdes og at der i amtet kan tilbydes meningsfyldt arbejde på beskyttede vilkår til blinde og svagsynede borgere.

Samtidig er der også skabt to arbejdspladser, hvor holdningerne til arbejdsmarkedets muligheder og manglen på samme, arbejdets sociale og personlige dimension, kvalitet i arbejdstilbuddet og muligheder og mangler i det beskyttede arbejdsmiljø diskuteres åbenlyst.

Måske kan der også ud af dette åbnes nye veje?

Til bilagsoversigt

 

Bilag 10:

Den aktuelle situation den 15.marts 1999 :

Nogle henvendelser de seneste dage samt arbejdsopgaver på Synscentralens skrivebord:

En ung mand, som ikke tidligere havde haft synsproblemer, fik konstateret en øjensygdom, som hurtigt medførte omfattende synstab. Efter et ophold på Blindeinstituttet kom vedkommende hjem, hvor Blindeinstituttet afholdt et møde med kommunen, som efterfølgende kontakter Synscentralen: Lærerpladsen er opsagt, hvad nu ?

En ung kvinde, som ikke tidligere havde haft synsproblemer, fik konstateret en øjensygdom, som hurtigt medførte synstab. Efter et ophold på Blindeinstituttet kom hun hjem og genoptog sin lærlingeuddannelse. Der er synsmæssige problemer på lærerpladsen: Vil hun miste sin uddannelse?

En ung kvinde, som har været fulgt af Synscentralen siden midt i skoleforløbet, udtrykker bekymring for det uddannelsesforløb, hun ønsker at satse på. Af en anden stærkt svagsynet har hun fået oplyst, at uddannelsen for en svagsynet nærmest er umulig. Er den det ?

Vi modtager et brevkort fra Bali: En ung svagsynet kvinde ( 6/60 ) har taget orlov og gennemtrasker Østen med sin rygsæk og sin veninde. Indenfor sit håndværk har hun arbejdet både i Danmark og i Udlandet. Hun er sikret arbejde efter sin orlov.

Den 13. marts ringer en stærkt svagsynet ung mand ( 6/60 ), som Synscentralen har fulgt siden 1. klasse, og oplyser med begejstring i stemmen, at han dagen før afsluttede sin lærlingeuddannelse med fint resultat. Dette er hans uddannelse nr. 2 : Først køkkenassistent, nu kok. Har fast arbejde, hvor der er gennemført ændringer i det fysiske miljø m.v.

En ung mand, som Synscentralen har fulgt siden 1. klasse, anmoder om nogle hjælpemidler i forbindelse med et beskæftigelsesprojekt, som han skal tage del i indtil han skal påbegynde sin uddannelse efter sommerferien. Et andet uddannelsesforløb kuldsejlede.

En ung mand, som indtil for et par uger siden havde arbejde som specialarbejder på en fabrik, meddeler, at han nu står uden arbejde. Fabrikken er lukket. Kan vi hjælpe med at finde et andet arbejde, som han ligeledes kan udføre på trods af sit synstab ?

Nærværende 10 års oversigt gennemgår ikke, hvorledes det er gået gruppen fra 1989, som i dag er 29 - 39 år. (Måske får vi tid til at gennemføre en 25 års opgørelse om 5 år ).

Samtidig må det tilføjes, at det er vores tydelige erfaring, at problemområdet strækker sig over hele aldersgruppen af synshæmmede personer i den erhvervsaktive alder: Der er behov for en ekstra indsats for at hjælpe synshæmmede til at opnået en bedre integration i arbejds- eller erhvervssammenhæng..

Synscentralen vil fortsat i den udstrækning, det er muligt, tage del i det tværsektorielle samarbejde, som er en forudsætning for, at det kan lykkes.

Tilsvarende støtter vi fortsat de blinde og svagsynede til at gennemføre de ønskede forberedelser til såvel det fremtidige liv som erhvervsliv.

Til bilagsoversigt