Billede af Synscentralen set fra p-pladsen

Synscentralen - Vordingborg


Tanker om inklusion

Dansk Clearing House har udgivet en publikation, "Viden om inklusion", der giver et indblik i, hvilke strategier der har en evidensbaseret effekt i forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen.

Her peges på syv forskellige inklusionsstrategier, som kort nævnes her.

Strategi 1: Tilpas undervisningen så den passer til alle elever. Inklusion er ikke blot en fysisk placering af elever med særlige behov i almenskolen, men en tilpasning af miljøet og undervisningen til eleverne. Tilpasningen bør gælde pensum undervisningsmetoder, evalueringsteknikker mm.

Strategi 2: Fælles værdigrundlag, etablering, kendskab til inkluderende undervisningsstrategier og undervisningspraksis samt fastsat evaluering.

Strategi 3: Pædagogiske tilgange til inklusion. Lærere skal have indsigt i forskellige evidensbaserede tilgange til undervisning.Beskrivelse af 3 evidensbaserede undervisningsmetoder kan ses herunder:

I det følgende ses på evidensbaserede undervisningsmetoder.

Unified Plans of Support (UPS)

”Unified Plans of Support” (UPS) betyder frit oversat til dansk: Samlede støtteplaner. Samlede refererer til, at der er tale om elevplaner udarbejdet af et team af medarbejdere fra almen- og specialundervisningsområdet. Teamet består af skolelederen, lærer, speciallærer, konsulent og forældrene til eleven med særlige behov. Teamet mødes én gang om måneden i ca. 1,5 time for at udvikle og fortsætte med at forbedre elevens individuelle plan. Hver UPS indeholder en individuel liste over støtte til læsning, skrivning og matematik (fx tilpassede materialer og tekniske hjælpemidler og /eller tilpassede undervisningsforløb, krav til præstation eller undervisningsmetoder) og støtte til at fremme deltagelse i klassen og interaktioner med klassekammerater (makkersystemer, støtte til social interaktion fra de voksne, social støtte fra de voksne, undervisning i mindre grupper og støtte fra en undervisningsassistent). Det er almenlæreren, der primært implementerer UPS’en. Teamet samarbejder omkring eleven…

Resultaterne viser, at UPS-teamprocessen gjorde det muligt at målrette indsatser på de elever, som kræver intensive og omfattende støtteplaner, hvis de skal udvikle sig fagligt og socialt i almenklassen. Resultaterne viser endvidere, at eleverne med særlige behov bliver mere aktive i undervisningen, udvikler sig fagligt, får større selvtillid og selvsikkerhed, interagerer mere med deres klassekammerater og udviser en stolthed over deres faglige resultater. Det konkluderes, at en formodet årsag til de positive effekter hænger sammen med, at teamene havde fået afsat tid til regelmæssige møder.

 

Instructional Support Teams (IST)

”Instructional Support Teams” (IST) betyder frit oversat til dansk: Teamstøtte til undervisningens gennem-førelse. IST dækker over en kollaborativ 4 problemløsningsmodel, som kan benyttes til at fremme elevers faglige udvikling gennem kollegial støtte, specifikke klasserumsstrategier og programkoordination, inden en elev indstilles til specialundervisning.

4 Vi har valgt at bruge en dansk version af det engelske ord collaborative og ikke blot bruge ordet samarbejde, da vi ønsker at præcisere, at der er tale om mere end et almindeligt samarbejde.

IST består af skolelederen, elevens lærer, en ”støttelærer” og andre specialister og lærere efter behov. Når elevens lærer eller forældre bliver opmærksom på en elevs vanskelighed, arbejder teamet med en specifik problemløsningsproces. 

 

IST består af fire faser.

I den indledende fase indsamler ”støttelæreren” information om elevens præstationsniveau i klassen gennem både pensumbaserede og andre evalueringsprocedurer. De indsamlede data benyttes til at skabe en sammenhæng mellem elevens præstationsniveau og en undervisningsstrategi, som defineres under hypotesedannelsen. Stadiet hedder hypotesedannelsen, da både problemet og den foreslåede løsning bedst kan beskrives som hypoteser, der skal afprøves, fremfor ”løsningen på problemet”.

 

I næste fase hjælper ”støttelæreren” klasselæreren med at igangsætte interventionen ved at arbejde direkte med eleven med vanskeligheder. På denne måde vurderes det, om den valgte strategi har en effekt på elevens faglige progression. Ved at følge elevens progression jævnligt, evaluerer IST-effekten af interventionen, og det afgøres i sidste fase, om yderligere evalueringer er nødvendige.

IST koordinerer endvidere, at de støttemuligheder, der er på skolen, er tilgængelige for læreren, når interventionen sættes i gang.

Det tager fem år at uddanne et IST.

Resultaterne fra studiet viser, at eleverne har stort udbytte af IST i forhold til både deres faglige og sociale udvikling, når IST er godt implementeret.

Når IST er dårligt implementeret, viser eleverne ikke bedre resultater end de elever, der ikke har adgang til IST.

 

Diversitet og inklusion i indskolingen

Det at ændre pædagogisk praksis og at kunne differentiere undervisning/opgaver for elever med særlige behov har en positiv effekt i forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. Det er endvidere essentielt for lærerne, at de har adgang til ressourcepersoner. Skoleledelse, konsekvente adfærdspolitikker og et professionelt teamsamarbejde er også afgørende i forhold til at tilgodese elever med særlige behov i almenundervisningen. Endelig gælder, at efteruddannelse/instruktion af lærere i pædagogiske metoder og strategier giver en positiv effekt på undervisningsklimaet og er en effektiv måde at lære at differentiere undervisningen på.

( ”Viden om inklusion” fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013 s. 21 og 22).

Strategi 4: ”Collaborative teaching” (andet og mere end en tolærerording), hvor en almen- lærer og speciallærer underviser.

Strategi 5: Lærerassistenter i undervisningen. Der er forsøg i gang med effekten af lærerassistenter i klassen. Tidligere forsøg har vist, at lærerassistenter kan have både en positiv og negativ effekt på inklusionen afhængig af,,, hvordan de bliver brugt.

Lærerassistenter:

Om evidens i forhold til lærerassistenter skriver Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning:

”Lærerassistenter har en positiv effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når:

 lærerassistenter er uddannet til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever

 støtten til eleverne er tilpasset elevernes specifikke behov

 lærerassistenter kan vurdere den virkning, deres tilstedeværelse har på eleverne i forhold til at fremme/hæmme læring og deltagelse

 lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisnin-gen

 elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede

 støtten er indarbejdet i en ”teamundervisnings”-tilgang, hvor lærerassistenter bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever

 planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærer-assistenter

 støtten gives på de mindre klassetrin, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever.

 

Lærerassistenter kan have en negativ effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når:

 lærerassistenterne ikke har nogen form for uddannelse/kursus

 eleverne er for afhængige af eller får for meget støtte fra assistenterne, således at eleverne har mindre interaktion med klassekammerater og lærere, hvad der underminerer deres muligheder for selvbestemmelse eller fører til, at de føler sig stigmatiserede”

 

 der ikke er afsat tid til fælles planlægning og evaluering med lærerne

 støtten gives på de større klassetrin, hvor der ofte er fokus på enkeltelever

 lærerassistenter overtager den reelle undervisning af elever med særlige behov

 skoler ikke på forhånd har defineret, hvad lærerassistenternes rolle i undervisningen skal være.

 

(”Viden om inklusion” fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013 s. 31 og 32).

For både Strategi 4  - Collaborative ”teachting” og strategi 5 – Lærerassistenter henledes opmærksomheden på følgende:

Studier viser har det har en positiv effekt for alle eleverne, at der er to lærere til stede i klassen, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer, da viden om og strategier for undervisningen af elever med særlige behov er væsentlig. Lærere skal desuden være instruerede i eller efteruddannede til at undervise i kollaborativt. Resultaterne viser, at tolærerordninger, hvor der ikke er kendskab til kollaborativ undrvisningsmodel, har negativ eller ingen effekt for eleverne.

Samme mønster ses i resultaterne i studierne, der undersøger effekten af lærerassistenter. Lærerassistenter har en positiv effekt på alle elever, når de er uddannet til at levere en specifik intervention og deres rolle og funktion i undervisningen på forhånd er defineret og planlagt.

Ved både tolærerordninger og undervisninsgsassistenter, der ikke er instrueret og efteruddannet til deres funktioner risikerer at have en stigmatisende rolle overfor elever med særlige behov.

Strategi 6: Elevformidling. Undervisningssituationer, hvor en elev underviser en anden elev under lærerens supervison eller en lille gruppe elever arbejder sammen om at løse en given opgave.

Stategi 7: Interventionstiltag rette mod elever med ADHD/ADHD-lignende adfærd og social-emotionelle vanskeligheder.

 

Uddybning af særlig vigtige strategier i forbindelse med inklusion af svagsynede og blinde elever

Beskrivelse af evidensbaserede undervisningsmetode fra publikationen ”Viden om inklusion” fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2013:


Synscentralen
Færgegårdsvej 15 H
DK-4760 Vordingborg
Tlf.:(+45) 55 36 33 33
sc@sc.
vordingborg.dk

Tanker om inklusion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Retur til startside

Opdateret 6. jan 2014